logo børneferie
spacer
spacer

spacer



 

 

spacer


spacer

Rejsebreve > Tyskland


Heide-Park

Efter Heidepark, bliver Tivoli/Bakken bare aldrig det samme igen

Kit Stelmach - 11/08/08

Jeg husker tydeligt, første gang min familie – to voksne og to børn - og jeg besøgte Heidepark i nordtyskland, cirka 60 kilometer syd for Hamborg.
Vi var knap kørt ind på parkeringspladsen, før en venlig mand tog imod os og viste os en ledig holdeplads. Derefter gik vi fra parkeringspladsen, de 5 min. det tog, at komme hen til Heideparks indgang. Ved indgangen stod en masse udklædte mennesker, præcis ligesom i Bonbon Land, som gav os et kort over parken så vi på den måde bedre kunne finde rundt.
Vi aftalte først at kigge lidt, for derefter at prøve lige hvad vi havde lyst til. Men som ventet, så holdt den plan slet ikke stik. For straks vi fik øje på den ene mere snoede rutschebane end den anden, måtte vi bare i kø for at prøve. Og vi blev ikke skuffede, der blev grinet rigtig meget gennem stort set alle forlystelser.

Adrenalin kick, der tager pusten fra enhver
Fra den sjove rafting bane, som tager dig med i en stor gummibåd, gennem snoede kanaler og høje vandfald. Efter sådan en tur, var det rart at der stod tørremaskiner som man kunne betale for at benytte. Men selv efter sådan en våd fornøjelse, var vores lyst til at prøve mere slet ikke stillet.
Derfor gik turen – for mit vedkommende, til ”Limit”.
En rutschebane som bedst kan sammenlignes med den nu lukkede forlystelse ”Cobraen” i Tivoli Friheden. Man bliver spændt godt fast med bøjler, som nok skal sørge for du ikke falder ud – og så går det ellers løs. I en max. 1½ minuts tur, som tager dig med på diverse svingture, med hovedet nedad vel at mærke! Mit adrenalin sus har aldrig været større, efter turen i ”Limit”.
Dog skal det lige siges at verdens højeste træ-rutschebane ”Colossos”, med en topfart på 120 km/t og en højde på 60 m, sagtens kan give en et adrenalin sus – hvis man vel at mærke ”overlever” den første bakke, som har et fald på 61 %. Og hvis man ikke fik stillet sin ”sult” ved ”Colossos”, jamen så går turen da bare videre til den ultimative mavepuster af en rutschebane, også kaldet for ”Desert Race”. 
Her bliver man spændt godt fast i en vogn, hvorefter en masse røde lamper blinker 3 gange før turen går i gang. Og tro mig, man skal nok opleve at turen går i gang, for med en forlystelse der accelerere fra 0-100 på 2 sekunder, skal man nok få et ordentligt sus i maven. Efter sådan en tur, var jeg i hvert fald glad for, at ingen i min familie turde prøve den, idet de på den måde ikke kunne lokke mig op i den igen.

En dag er slet ikke nok
Men der er også noget for de mindste, deriblandt en rigtig flot karrusel, som er placeret midt ude på en ”ø”, hvor man har overblik over alle de flotte farverige forlystelser i Heidepark. Og skulle de lidt ældre ikke finde det spændende nok, så kan de optrædende pirater nok også sørge for det. Med et show ombord på et ægte sørøverskib, hvor der både bliver fægtet med sværd og smidt folk overbord, kan selv de voksne få rørt lattermusklerne. Piraterne gør det med sådan en sjov mimik, at man helt glemmer at man ikke forstår alt det tyske de siger.
Noget andet godt ved Heidepark, er at de har mange forskellige restauranter. Så det burde ikke blive noget problem at få stillet sulten, hvad enten man har lyst til hotdogs, eller mexicansk mad. Dog kan man også nyde sin egen medbragte mad, idet priserne på mad i forlystelsesparker jo altid er lidt dyre.
En tur i Heidepark kan helt klart anbefales, dog vil jeg anbefale folk at købe et to dages kort. Dog skal man gå i Heidepark to dage lige efter hinanden. Men tro mig, når familien først har været der én gang, vender de glædeligt tilbage til Heidepark igen.
Heidepark er nemlig ikke blot en forlystelsespark for de små, det er en park for alle dem som troede de var blevet for store til at have det sjovt.

Sådan gjorde vi?
Vi kørte selv til Soltau med campingvogn, og boede på Röders park camping,
Ebsmoor 8 ,29614 Soltau
Pladsen ligger ca. 400 km. fra Frederikssund, og er en meget hyggelig plads
hvor det er muligt at ligge rundt om en sø, hvor der er et rigt "ande-liv",
med forholdsvis tamme ænder som kommer helt op til teltene. Det er en meget
stille plads, og har ud over et bordtennisbord og en gynge ikke noget til
børn. Til gengæld har den fantastisk flotte toilet og bade forhold, samt en
restaurant på pladsen.
Hele familien var af sted de tre gange vi har været der. 2001-2005-2007,
altså 4 voksne når der skal betales.
Der er max.. 10 min kørsel til Heidepark, fra campingpladsen. Der er rig
mulighed for at vælge andre campingpladser i området, samt mulighed for at
bo lige uden for Heidepark på et helt nybygget hotel.
 Heidepark har åbent fra ca. 15 marts til ca. 2. november fra klokken 9-18,
juli og august dog 9-20.
Billetpriserne er børn op til 11 år 24,50 euro, voksne 31,50 euro. En
todages billet koster 35 euro for børn og 39 euro for voksne.

Link til heide-park.de

 

.



info@borneferie.dk | Børneferie, Irisvej 59, 4050 Skibby | webmaster@borneferie.dk

spacer

pfdesign pfdesign
pfdesign




Venner og partnere
spacer
Shopping Mama

Har du også ind imellem svært ved at skelne de forskellige netbutikker med lækkert børne-modetøj fra hinanden?
shoppingMamma.dk får du hjælp.

spacer
Min Mave

Her kan du finde masser af informationer omkring graviditet og andre meget nært beslægtede emner.


Hjemmejordemoder.dk
Privat jordemoder Henny Jensen


Det skaber ro og nærvær, når man kender sin jordemoder. Jeg arbejder målrettet for at hjælpe kvinder med at føde trygt og naturligt, uden unødvendig smerte. Bosat på Sjælland.




spacer
Super bærestol

thai airways

Borneferie.dk har i et samarbejde med den norske topproducent af barnebærestole Norrøna, fået muligheden for at udlåne en fantastisk barnebærestol til vores læsere.

Læs mere om tilbud
Læs anmeldelse

www.norrona.com

Sommerland sjælland
sommerland_sj
Børneferie tager til Sommerland Sjælland og tester bl.a. deres nye FunKey, der bl.a. kan aktivere en bombe -vandsøjle. Med mobilen kan du aktivere en pusterørs indianer, en vulkan, vilde aber i træerne og en abefanger, direkte mens man sejler.
sommerland_sj


Gratis krydstogt
thai airways

thai airways
NB: Vinder er fundet
På krydstogt med Borneferie.dk

I samarbejde med Scandinavian Cruise Center og Costa Cruises har Borneferie.dk nu sendt en børnefamilie på luksuscruise. Deres eneste opgave bliver at nyde deres tur og skrive om deres oplevelser efterfølgende.
Læs mere >>

Billetter til bonbon land
bonbonland
STIK OS EN FED historie fra Bon-Bon land

NB: Ikke flere billetter!

... Så kvitterer vi med fire gratis indgange. I et samarbejde med sommerparken i Holme Olstrup, har vi fået mulighed for at tilbyde vores familier fire fribilletter til Bon-Bon Land.

Så send en mail og fortæl hvorfor I skal have billetterne. Eneste krav er, at I lover at sende os en historie om jeres dag, senest en uge efter I har været i parken.

Vi skal have nogle flotte (mobil-) billeder med.

Vi finder den heldige familie mandag den 23. juni.


spacer
spacer